Digtets sprog har fokus på handling og dynamik
Digtet ”Livets hastighed” har fokus på jegets bevidsthed om sig selv. Det har ikke noget handlingsforløb. Derfor kan vi også sige, at digtet er et statisk øjebliksbillede. Men samtidig bruger digtet mange ord, der lægger vægt på handling og forandring.
Mange af digtets verber udtrykker handlinger i præsens (nutid): Vi kan lægge mærke til ord som ”knuser”, ”skifter”, ”danner”, ”kaster”, ”ændrer”, ”gror” og ”skaber”. Verbet ”skifter” bruges som første ord i tre af de otte strofer. I strofe 5 indgår verbet ”skiftede”, digtets eneste verbum i datid. Vi kan se, hvordan der gennem verberne træder et betydningsfelt eller semantisk felt frem. Semantik er studiet af betydning. At undersøge et semantisk felt vil sige, at vi lægger mærke til de ord i digtet, der ligger tæt på hinanden i betydning.
I Strunges digt er de aktive verber del af et semantisk felt, der handler om forandring og bevægelse. Ordene ”hastighed”, ”fart” og ”fartskift” er også del af dette felt. De mange udtryk for forandring skaber dynamik: Læseren får et indtryk af, at der hele tiden sker noget nyt i digtet. Vi får en fornemmelse af forandring og udvikling, til trods for, at digtet ikke har nogen fortælling eller handlingsforløb i tid og rum. Vi kan sige, at digtet på den måde giver læseren en oplevelse af ”livets hastighed”.
