"Den eneste ene, eneste" af Jan Sonnergaard | Analyse
- STX 1.g
- Dansk A
- 12
- 4
- 1724
Novelleanalyse: "Den eneste ene, eneste" af Jan Sonnergaard | Analyse
Denne opgave indeholder en redegørelse, analyse og fortolkning af novellen Den eneste ene, eneste af Jan Sonnergaard.
Analysen har fokus på novellens udvikling, fortælleren, synsvinkel, typiske træk ved genren og sproget. I fortolkningen af tema inddrages også novellens titel og dennes betydning.
Derudover indeholder opgaven en perspektivering fra fortællerens misbrug til det at tro.
Studienets kommentar
Det er en velskreven opgave om Den eneste ene, eneste med et godt indhold. Den har fat i de ting, som er vigtige i forhold til den analyserede novelle. Den vil være god som inspiration, hvis du skal have inspiration til at analysere en lignende tekst.
Uddrag
”… selvom det kan være det slår mig ihjel, vil jeg altid sige, at gid I selvbestaltede dommere kunne se skønheden her hvor jeg er nu, hvis I kunne det ville i afgjort ikke bedømme mig så hårdt som I gør…”(Side 3, linje 71-72) Således beskriver hovedpersonen i novellen ”Den eneste ene, eneste” sit misbrug. Hovedpersonen beskriver sit misbrug som værende hans eneste ene.
Novellen ”Den eneste ene, eneste” af Jan Sonnergaard omhandler hvorledes omverdenen ikke kan sætte sig ind i en misbrugers problemer. Hele hændelsesforløbet igennem novellen ses fra misbrugerens synsvinkel. På denne måde kan man følge misbrugerens kamp mod omverdenen, samt de samfundsnormer vi mennesker har lavet, hvori misbrug af alkohol og stoffer ikke er socialt accepteret.
Fortælleren i novellen ”Den eneste ene, ene” er skrevet i 1 person, jeg fortæller. Dette gør fortælleren meget tydelig og eksplicit i novellen, idet han fremhæver sig selv hele tiden ved brug af ”jeg”. Fortælleren er personbunden og man bevæger sig kun inde i fortællerens hoved, hvilket gør at vi kun kan se hvad han tænker og føler. Fortælleren kommunikerer ikke med andre mennesker, men tænker derimod tilbage på de samtaler han har haft medfolk. Læseren får dermed en meget subjektiv version af begivenhederne, da vi kun ser fortællerens version af episoden og ikke præcis hvad der skete i selve hændelsesforløbet. Hele novellen er scenisk fremstillet med mange flashbacks, da fortælleren kigger tilbage på forskellige episoder, samt de forskellige samtaler han har haft med folk.
Novellen er skrevet i stream of consciousness, hvilket gør den meget forvirrende, da vi kører rundt i fortællerens tanker. Dette gør dog også at vi får et større aspekt over fortællerens personlighed, idet vi ser hans indre følelser og meninger: ”Men hun er en hedning og jeg kan ikke have det. Hun er blasfamesk, så jeg er min fulde ret til at smække røret på…” (Side 2, linje 54-55)... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
