[0]

Frække Jensen

I denne analysehjælp hjælper vi dig med at analysere og fortolke novellen “Frække Jensen". Novellen er skrevet af Klaus Rifbjerg og udkom i Og andre historier fra 1962. 

Du får resumé og arbejdsspørgsmål. Det kan hjælpe dig godt i gang med at få hul på teksten. Derefter får du hjælp til de centrale dele af analysen, ligesom du til sidst får hjælp til at fortolke novellen.

Du kan også høre vores podcast, hvor vi går endnu mere i dybden med novellen.

Hvis du bruger analysehjælpen som kilde i en skriftlig opgave, er det en god idé at huske en henvisning. Du finder oplysningerne ved at trykke på det lille i øverst til højre.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Jegfortællerens sprog støder på modstand, når han nærmer sig sandheden

Jegfortælleren beskriver selv, hvordan han nogle gange føler en sproglig modstand i sig selv, når han skriver om Jensen:

Det er mig magtpåliggende at fortælle denne historie så ligeud som muligt, men jeg kan godt mærke, hvordan det allerede rykker i mig, og karakteristisk er det nok, at den nævnte frase – som en slags afværgemekanisme – prøver at afholde mig fra at skrive, det jeg har lyst til. Fænomenet kender jeg også fra kontoret, men mest når jeg er træt. Pludselig er jeg ordblind eller skriver tænkte ord ned i koncepterne, ord der foregriber en mening eller udtrykker led af en tankeflugt, der egentlig aldrig er mig helt bevidst.

Jeget vil gerne tale frit og åbent, men det er, som om ordene forsvinder, når han kommer tæt på sagens kerne. Det er formentlig et udtryk for det, som psykoanalytikere kalder for modstand. Det er en reaktion, som melder sig, når nogle svære fortrængninger begynder at nærme sig overfladen. Det er en forsvarsmekanisme, der forhindrer jeget i at blive konfronteret med tanker og følelser, som han helst vil undgå at forholde sig til. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Frække Jensen

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.