Land of the Lost af Stewart O'Nan

Guldprodukter er udarbejdet af redaktionen på Studienet.dk
  • STX 3.g
  • Engelsk B
  • 12
  • 14
  • 5101
  • PDF

Novelleanalyse: Land of the Lost af Stewart O'Nan

Få hjælp til dit essay i Engelsk om novellen "Land of the Lost" med Studienets study guide.

Denne study guide hjælper dig sikkert igennem din opgaveskrivning om novellen af Stewart O'Nan og besvarelsen af spørgsmålene i eksamenssættet fra maj 2011 i Engelsk. Her skal du skrive et essay, hvor du analyserer novellen med særskilt fokus på hovedpersonen og hendes liv, synsvinklen i historien, titlen, og slutningen.

Vores study guide er en gennemgang af punkterne fra opgaveformuleringen og en indsamling af alle de situationer, elementer, citater og temaer, det kunne være relevant at komme ind på i din analyse og fortolkning af teksten.

Opgaveformulering
"Write an essay (700-1000 words) in which you analyse and interpret Stewart O'Nan's short story 'Land of the Lost'. Your essay must include the following points: - the main character and her life - the point of view - the title - the ending"

Hent denne study guide nu og få hjælp og inspiration til dit essay om "Land of the Lost" med det samme

Indhold

Vores fortolkninger 1
Opgaven ”Land of the Lost” 2
Opgaveformuleringen 2
The main character and her life (hovedpersonen og hendes liv) 4
Point of view (synsvinklen) 9
The title (titlen) 12
The ending (slutningen) 13

Uddrag

Opgaven ”Land of the Lost”
Opgaveformuleringen
I din analyse og fortolkning bliver du bedt om at inkludere:
- En karakteristik af hovedpersonen og hendes liv
- Synsvinkelpositionen
- Titlen
- Slutningen
Det er disse punkter, du skal fokusere på, men det betyder ikke, at du ikke må inddrage andre iagttagelser og fortolkninger. Nedenfor analyserer vi novellen ud fra de punkter, du skal ind på. Vi inddrager dog også andre aspekter, vi finder centrale for novellen.

Fakta om teksten
Genre: Short story
Forfatter: Stewart O'Nan
Udgivelsesår: 2009

Resumé
Novellen handler om en unavngiven kvindelig hovedperson, der arbejder som kassedame i et supermarked. Hendes ægteskab er gået i stykker for længe siden, og da hendes to drenge også flytter hjemmefra, er hendes eneste selskab schæferhunden Ollie. Hun bliver helt opslugt af en mordsag, hvor morderen James Wade bekender at have begravet en pige vest for byen Kingsville i nærheden af, hvor hun bor. I starten taler hun bare om sagen på arbejde, men det kommer til at fylde så meget, så hun får en reprimande af sin chef for hele tiden at snakke om det. Senere begynder hun at besøge hjemmesider, der handler om mordet, og skrive i gæstebogen for at støtte moren til den myrdede datter. Hun begynder at gå til flere og flere yderligheder og tager ud for at lede efter pigen og grave i jorden de steder, hvor hun tror, hun kan være gemt. Hun tilkalder endda ...

The main character and her life (hovedpersonen og hendes liv)
I opgaveformuleringen bliver du bedt om at inkludere en karakteristik af hovedpersonen og hendes liv. Da det er hovedpersonen, der er hele om- drejningspunktet for novellen, fylder dette punkt derfor meget.

Hovedpersonens livssituation
Social situation
Arbejdssituation
Hovedpersonen i novellen arbejder som kassedame i et supermarked, der hedder BI-LO. Hendes jobposition er derfor ikke af særlig høj social status, og hendes chef har endda givet hende en reprimande, fordi han synes, hun taler for meget om den mordsag, hun er så optaget af. Det betyder, at hun er i en position, hvor hun er så underdanig i sin stilling, at selv de ting, hun snakker om, kan blive styret oppefra:
- ”She was a cashier at a BI-LO in Perry” (p. 8, l. 1)
- “...discussing it with her co-workers and customers – so much so that her manager had to ask her to stop” (p. 8, ll. 4-5)

Familiemæssig situation
Hovedpersonen er skilt og hendes to sønner er også flyttet hjemmefra. Det betyder, at hun kun har sin schæferhund Ollie som selskab og dermed ingen tætte relationer til nogen mennesker:
“She was a cashier at a BI-LO in Perry whose marriage had long since broken up. Soon after that her two boys moved out of the house, leaving Ollie, her German shepherd, as her sole companion” (p. 8, ll. 1-3)
...

Point of view
(Synsvinklen)
Synsvinklen i novellen er hovedpersonens. Det betyder meget for den måde, historien er fortalt på, da det er hendes syn på sagen, læseren præ- senteres for. Det giver et helt særligt billede af situationen, som læseren må forholde sig til.
Synsvinkel- og fortællerpositionens betydning
Tredjepersonsfortæller
Novellen er fortalt fra en tredjepersonsfortæller, hvilket betyder, at læse- ren skaber større distance til hovedpersonen i den, end hvis den var skil- dret fra en jegfortæller.
Synsvinkelpositionen
Novellen er skildret ud fra hovedpersonens synsvinkel. Det betyder, at det er fra hendes perspektiv, læseren ser alting. Når der kommer en bedømmelse af hende eller noget andet i novellen er det derfor hendes bedøm- melse og hendes syn på tingene, læseren får.

Selvvurdering
Hovedpersonen kommer løbende i novellen med kommentarer, hvor hun vurderer sig selv. Hun er opmærksom på, at andre kunne finde det, hun gør, forkert, underligt eller ligefrem skørt, men forsvarer hele tiden sig selv på forskellige måder:
- Hun ved, at folk let vil betragte hende som underlig og fortæller derfor ikke om projektet til nogen, fordi, siger hun, at hun ikke er dum: ”She didn't tell anyone what she was doing – she wasn't stupid” (p. 8, l. 11)
- Hun reflekterer over sin egen sindstilstand og fortæller sig selv, at hun må være rolig og metodisk for, at det skal kunne lykkes: ”She needed to be calm and methodical. If she was going to succeed, it would be because she knew how to work” (p. 10, ll. 81-82)
- I slutningen er hovedpersonen fuldstændig sikker på, at hun nu vil have overbevist alle om, at hun ikke er skør: ”Then everyone would know she wasn't crazy” (p. 11, ll. 141-142) ...

The title
(Titlen)
Du bliver i opgaveformuleringen bedt om at inkludere en læsning af no- vellens titel. Den kan imidlertid fortolkes på mange forskellige måder i forhold til novellen
Titlen ”Land of the Lost”
Novellen hedder “Land of the Lost” (De fortabtes Land) og kan referere til flere forskellige ting:
De dødes land
De tabte/de fortabte kan være et billede på de døde og i den forbindelse den døde pige i novellen. Pigen er allerede død og på den måde tabt fra de levendes verden, men alligevel bliver hovedpersonen ved med at lede efter hende. Hendes mission er på den måde ligesom pigens liv allerede på forhånd fortabt, fordi hun, selvom hun finder hende, vil finde hende død.
...

The ending
(Slutningen)
Slutningen på en novelle er altid central, fordi novelleformen er en kort tekstform, hvor især slutningen oftest betyder noget afgørende og har funktion som et vendepunkt eller som noget, læseren kan tænke videre over.
Slutningen af novellen
Koncentrerer sig om andres opfattelse af hende
Det første, hovedpersonen tænker, da hun finder den nedgravede sove- pose, er, hvad hendes søn nu vil sige. Dermed er det centrale for hende ikke længere at finde pigen for at gøre hendes mor glad, men at få folk overbevist om, at hun ikke er skør og har haft ret hele tiden:
“Thank God, she thought. What would Brian say now?” (p. 11, l. 138)
... Køb adgang for at læse mere

Land of the Lost af Stewart O'Nan

[15]
Bedømmelser
  • 24-07-2012
    Givet af 3.g'er på STX
    Der er utrolig mange vinkler til fortolkning, og man forstår godt, hvorfor personen har fået 12. Jeg brugte den til at skrive et essay over historien, og den fik jeg 10 for, så det er meget brugbart.
  • 09-11-2011
    Skide god opgave! Giver ikke blot en masse gode idéer, den giver også mange forskellige vinkler på opgaven, så man kan fokusere på lige præcis det man selv har lyst til.
  • 08-02-2015
    Givet af 2.g'er på STX
    Gode noter, der giver en god forståelse for teksten.
  • 16-10-2014
    Givet af HHX-elev på 3. år
    Gode noter og inspiration