Kvantitativ forsæbning af et Fedtstof - Rapport i Kemi
- STX 2.g
- Kemi A
- 10
- 7
- 1533
Kvantitativ forsæbning af et Fedtstof - Rapport i Kemi
Rapporten beskriver en kvantitativ forsæbning af et fedtstof.
Formål:
Formålet er at bestemme et fedtstofs gennemsnitlige molare masse, det gennemsnitlige antal C-atomer i fedtsyreradikalerne og fedtstoffets forsæbningstal ved hjælp af en kvantitativ forsæbning.
Elevens kommentar
Graferne var på et bilag, som ikke er med i rapporten.
Studienets kommentar
Fin opgave. Man kunne godt ønske sig, at spørgsmålene i resultatbehandlingen var integreret bedre i selve opgaven og ikke stod som separate punkter. Herudover er afsnittet om fejlkilder mangelfuldt. Man bør skelne mellem fejlkilder, som vil påvirke dit resultat i én bestemt retning, og usikkerheder som ikke har nogen retning.
Indhold
Formål
Apparatur
Kemikalier
Udførelse af øvelsen
Teori
Resultater og Efterbehandling
1. De to titrerforbrug er forskellige på grund af fedtstoffets forbrug af KOH. Beregn, hvor stor en stofmængde HCl forskellen udgør.
2. Da HCl og KOH reagerer 1:1, har vi hermed umiddelbart fedtstoffets forbrug af KOH.
Fedtstoffet og KOH reagerer 1:3. Hvor stor en stofmængde fedtstof er der i den afvejede portion fedtstof?
3. Beregn fedtstoffets gennemsnitlige molare masse.
4. Beregn den molare masse for følgende udsnit af et fedtstofmolekyle:
Anvend denne molare masse sammen med den målte molare masse for fedtstoffet til at finde den samlede molare masse for de tre fedtsyreradikaler, dvs. R1+ R2+ R3. Hvad er den gennemsnitlige molare masse for et enkelt fedtsyreradikal?
5. Anvend den eksperimentelt fundne gennemsnitlige molare masse for et enkelt fedtsyreradikal til at beregne det gennemsnitlige antal carbonatomer i fedtsyre-radikalerne i det undersøgte fedtstof. Kommentér resultatet.
6. Resultatet af en kvantitativ forsæbning af et fedtstof opgives traditionelt som et
"forsæbnings tal". Forsæbnings tallet angiver det antal mg KOH, som bruges til forsæbning af 1 g fedtstof. Hvad er forsæbningstallet for det undersøgte fedtstof?
Sammenlign resultatet med tabelværdier for forskellige fedtstoffers forsæbnings tal.
7. Antag, at vi har et fedtstof med et forholdsvis stort forsæbnings tal. Består dette fedtstod af relativt store molekyler eller består det af relativt små molekyler?
Fejlkilder
Konklusion
Uddrag
Apparatur
Til dette forsøg brugte vi en kogeplade. Konisk kolbe, 250 ml. Dråbepipette. Vægt. Kølepære. Forsøgsstativ. Burette i stativ. Tragt. Pipette, 25 ml, med sugebold. Pimpsten.
Kemikalier
Vi brugte af kemikalier, Vindruekerneolie. Kaliumhydroxid opløst i ethanol. 0,500 M HCl. Phenophtalein.
Udførelse af øvelsen
Omkring 2 g vindruekerneolie afvejes med 0,01 grams nøjagtighed direkte ned i en 250 ml konisk kolbe (brug dråbepipette). Med pipette (sugebold) tilsættes 25,0 ml af en opløsning af KOH i ethanol. Desuden tilsættes pimpsten. Kolben spændes op i stativ. Anbring en kølepære i kolben, se Figur 1. Kølevandet skal kun løbe langsomt gennem kølepæren.Kolbens indhold koges sagte i ca. 20 minutter ved opvarmning på kogeplade. Hvis det er vanskeligt at regulere opvarmningen, kan kolben hæves nogle millimeter over kogepladen. I ventetiden titreres 25,0 ml af KOH-opløsningen med 0,500 M HCl med phenophtalein som indikator, idet omslaget som sædvanligt bestemmes med én dråbes nøjagtighed. Denne titrering vil vi kalde 1. titrering. Når forsæbningsblandingen har kogt i ca. 20 minutter, titreres kolbens indhold på tilsvarende måde med 0,500 M HCl (2. titrering). Da kolbens indhold formentlig er gult, viser ækvivalenspunktet sig som et farveskifte fra rød til gul. Kolben skal ikke afkøles inden titreringen... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
