DHO om Krigen i 1864 og Tine af Herman Bang

  • STX 2.g
  • DHO
  • 10
  • 15
  • 4864
  • PDF

DHO om Krigen i 1864 og Tine af Herman Bang

Dansk/historieopgave om krigen 1864 samt analyse og fortolkning af romanen Tine af Herman Bang.

Problemformulering
Jeg vil gøre rede for baggrunden for krigen 1864 og for beslutningen om rømningen af Dannevirke. I forlængelse heraf vil jeg give en analyse af historiske kilder med henblik på at belyse soldatens oplevelse af krigen og krigens betydning for menigmand. Jeg vil også give en analyse og en fortolkning af udvalgte dele af Herman Bangs ”Tine” med henblik på at vise forfatterens skildring af og holdning til krigen og dens betydning for personerne i romanen. I analysen vil indgå bl.a. romanens kap. 2. og jeg vil i mit arbejde med romanen anvende begge fags metoder.

Indhold

Opgaveformulering Side 3.
Indledning Side 3.
Redegørelse
a) Baggrunden for krigen 1864 Side 4-5.
b) Tilbagetrækningen fra Dannevirke Side 5.
c) Krigens gang ved Dybbøl Side 6-7.
d) Fredsslutningen Side 7.
e) Følgerne af krigen Side 7-8.
Kildekritik
a) ”Tilbagetoget fra Dannevirke” Side 8-9.
Analyse af romanen ”Tine” .Side 9-11.
Fortolkning af romanen
a) Romanen med fokus på kapitel 2 Side 11.
b) Sammenspillet mellem Tine og krigens skæbne Side 11-12.
Perspektivering a) Impressionismen og det moderne gennembrud i romanen Side 12-13.
b) ”Tine” som kildemateriale Side 13-14.
Konklusion Side 14.
Litteraturliste Side 15.

Uddrag

Indledning:
Min generation er i flere år blevet anklaget for at være historie og kulturløs, i betydningen af at væ-re en del af en særlig dansk tradition. Det forhold, at jeg er opvokset i en globaliseret verden med nem adgang til internet, og med påvirkning fra reklamer og amerikanske serier, har i højere grad skabt den forståelse, jeg har af mig selv, som ung i Danmark, end en fælles dansk tradition og histo-rie.
Jeg har derfor set det som en udfordring, at analysere en begivenhed i historien, som mange menne-sker anser som vigtig for danskernes selvforståelse.
De begivenheder der fandt sted i 1863-1864, var ifølge historiske kilder de måske mest afgørende i forhold til at skabe en særlig dansk identitet. I særlig grad fremhæves den 2. Slesvigske krig, der fandt sted i 1864, som et slag mod stoltheden over at være dansk.
Ved at opretholde en urealistisk opfattelse af Danmark, som en europæisk magtfaktor, kastede poli-tikkerne landet ud i en katastrofal krig mod forbundet Østrig-Preussen. En krig som Danmark slet ikke var klar til.

Den 30. januar 1864 trængte preussiske soldater ind i Lauenborg og Holsten, hvorved krigen var en realitet. Krigen, der skulle koste så meget i både menneskeliv og national blev afsluttet i oktober 1864 med tabet af alle hertugdømmerne.

Redegørelse
Baggrunden for krigen 1864
I løbet af 1840'erne voksede de nationale spændinger i Slesvig og Holsten. De tysksindede krævede fri forfatning, og at Slesvig blev løsrevet fra Danmark. Heroverfor stod den såkaldte ejderpolitik, dvs. den politik som krævede Slesvig forenet med Danmark, med Ejderen som grænse mod Tysk-land. Ejderen udgjorde Danmarks første rigsgrænse, helt tilbage fra 811, der knyttede sig derfor stærke historiske følelser til en grænse netop på det sted.1 I marts 1848, blev der efter enevældens fald, dannet et ministerium under ledelse af den konservative A.W. Moltke. Regeringen enedes om at afslå Slesvig-Holstens krav om fri forfatning, hvilket udløste den første Slesvigske krig, også kalder treårskrigen. Krigen blev afsluttet i 1851 efter pres fra bl.a. England og Rusland som var bange for, at magtbalancen i Europa skulle forskubbes. Fredsforhandlingerne blev først afsluttet i 1855, med den såkaldte fællesforfatning.
Fællesforfatningen, også kaldet oktoberforfatningen, fra d. 2. oktober 1855, handlede om at bevare hertugdømmerne samlet og indenfor det danske monarki. Denne forfatning blev brudt ved novem-berforfatningen d. 18. november 1863, hvor den daværende regering under ledelse af C.C. Hall fik gennemført en særordning for Slesvig, som i realiteten betød at de tre hertugdømmer Slesvig, Hol-sten og Lauenborg blev delt, og at Danmark derved fik grænse langs med floden Ejderen. Novem-berforfatningen som modvilligt blev underskrevet af den nytiltrådte konge, Christian d. 9, var et brud med oktoberforfatningen og de aftaler som var indgået med bl.a. Rusland og England om her-tugdømmernes stilling. Bruddet med oktoberforfatningen var i realiteten en krigserklæring, idet den tyske kansler Bismarck følte sig nødsaget til militært at gå ind i hertugdømmerne, for at sikre de tyske interesser der. Novemberforfatningen blev underskrevet af ministeriet og kongen imod anbe-falinger fra Rusland, England og Sverige, hvilket betød at Danmark mistede støtte fra disse lande, da krigen brød ud. Lige til krigen blev en kendsgerning, regnede den danske regering med støtte fra Sverige, men endte med at stå alene overfor en fælles militær alliance mellem Preussen og Østrig... Køb adgang for at læse mere

DHO om Krigen i 1864 og Tine af Herman Bang

[7]
Bedømmelser
  • 04-06-2012
    Givet af Folkeskoleelev i 9. klasse
    Udemærket. En del stavefejl, men ellers god :-)
  • 25-02-2016
    Meget nem at forstå og giver god information
  • 17-11-2015
    Givet af 3.g'er på STX
    Rigtig fin opgave, dog få mangler
  • 06-05-2015
    Givet af 1.g'er på STX
    God, præcis, nem at forstå

Materialer relateret til DHO om Krigen i 1864 og Tine af Herman Bang.