Indholdet af Mangan i Te - Rapport om Spektrofotometri

Uddrag

Udførelse: Første del af forsøget hedder ”ekstraktion og fremstilling af prøveopløsning”, og vi starter med at tage 0.5 g teblade i en porcelænsdigel, og placere den i en digeltrekant på en trefod. Vi opvarmer nu teen i 10 minutter, således at teen bliver til aske. Dette gør vi for at forbrænde de organiske stoffer i teen til bl.a. carbondioxid og vand. Teen er nu blevet til en aske som indeholder jern- og mangan-forbindelser, og vi lader denne aske afkøle.

I et bægerglas ophælder vi 10 mL konc. phosphorsyre og 25 mL 2 M salpetersyre, og herefter opløser vi 0.1 g natriumsulfit i syreblandingen. Vi nedsænker diglen med aksen i syreblandingen, og opvarmer blandingen til kogning og lader den koge i 5 minutter. På dette tidspunkt sker redoxreaktionen hvor manganforbindelser i asketeen omdannes til mangan(II)ioner, og hvor jernforbindelserne reduceres til jern(II)ioner og danner komplekser med phosphorsyren.

Vi tilsætter til den varme opløsning 1 g kaliumperiodat, og lader blandingen koge i yderligere 5 minutter. Vi opvarmer blandingen for at øge reaktionshastigheden. På dette tidspunkt bliver opløsningen lilla, da der dannes permanganat idet mangan(II)ioner reagere med kaliumperiodat.

Vi anbringer nu en tragt med glasuld i en 100 mL målekolbe, og filtrerer opløsningen igennem tragten. Bagefter skyldes porselænsdigelen og bægerglasset med lidt demineraliseret vand, som også filtreres gennem tragten. Dette for at sikre at man får så stor permanganat koncentration som muligt. Herefter lukkes målekolben og omrystes, hvorefter den fyldes med vand op til 100 mL mærket. Vi søger derved for at opløsningen med permangant har et volumen på 100 mL, og dette kan vi bruge senere i efterarbejdet.

Anden del af forsøget hedder ”Fremstillingen af standardopløsninger”. Vi fylder to buretter, en med 0.002 M KMnO4 og en demineraliseret vand. Vi fremstiller vi standardopløsninger ud fra vores udregninger i tabel 1.

Tredje del af forsøget hedder ”Spektrofotometrisk analyse”. Vi hælder de fire standardopløsninger i hver sin kuvette, og måler deres absorbans ved bølgelængden 520 nm, og noterer resultatet. Herefter hælder vi vores prøveopløsning i en kuvette, og måler dennes aborbans ved sammen bølgelængde og notere resultatet... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind