Fra Husets Tag

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”Fra Husets Tag” af J.P. Jacobsen. Digtet er udgivet i 1870. Digtet handler om et ægteskab, der går i opløsning, da kvinden forlader sin mand. 

Vi gennemgår de vigtigste elementer i digtet, som det er godt at have med i analysen. Du får et resumé af digtet, og vi hjælper dig også med at fortolke og perspektivere det. Du får også nogle arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig godt i gang med digtet.

Desuden kan du høre vores podcast, hvor vi går endnu mere i dybden.

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Den lyriske stil er atypisk for perioden

J.P. Jacobsen er en vigtig forfatter i det moderne gennembrud, om end hans stil ofte skiller sig ud fra den nøgterne realisme, som kendetegner mange af periodens andre store forfattere. Den kunstneriske norm i det moderne gennembrud var, at litteraturen skulle sætte samfundets problemer under debat. De fleste mente, at den realistiske prosa var det mest effektive middel til at nå det mål. 

J.P. Jacobsen var inspireret af naturvidenskaben, og hans moderne verdenssyn gjorde automatisk, at hans litteratur satte spørgsmålstegn ved nogle af samfundets konservative normer. Men Jacobsen var langt mindre direkte i sit samfundsengagement end mange af periodens andre forfattere. Det fik han ofte kritik for i sin samtid. 

Jacobsen var nemlig også interesseret i sproget som andet end et værktøj til at afsløre samfundets problemer. Som ”Fra Husets Tag” viser, var Jacobsen også interesseret i at udforske sprogets mere lyriske muligheder. Digtet rummer en kritik af ægteskabet og samfundets kønsroller, men budskabet kommer kun indirekte frem gennem det sirligt og kunstfærdigt konstruerede digt. Jacobsen har ikke lige så travlt med at prædike som mange andre af periodens forfattere.   

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Fra Husets Tag

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.