I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke novellen ”Idioten!”. Novellen er skrevet af Martin Andersen Nexø i 1909.
Anders brænder gården ned
Egnens mænd bliver enige om, at man må gå til politiet i byen næste dag og bede om hjælp. Anders’ bonde tilbringer natten på den gård, hvor jegfortælleren arbejder. Han tør ikke gå hjem og være alene med Anders. Anders er altså alene tilbage på gården. Om natten brænder han den ned:
Naboen blev hos os den dag, og der kom folk til fra forskellige sider og rådsloges. Det var på tale, at man skulle gå løs på idioten i flok og overmande ham. Men tjenestekarlene hade ikke noget tilovers for bonden derovre og ville ikke være med, og bønderne selv var bange. Det fik så lov at bero ved, at man næste morgen skulle sende bud til staden efter politi. Men den nat stak idioten ild på gården; den brændte ned til grunden.
Jegfortælleren tolker det senere, som om Anders i sin ædru tilstand indså den uretfærdighed, han levede under. Han gjorde oprør mod bonden, der udnyttede hans arbejdskraft, ved at brænde gården ned.
Den voksne jegfortæller opfatter Anders som et eksempel på arbejderklassen i det hele taget. Han har længe været bedøvet af brændevin og pacificeret af pligtfølelse. Men idiotien har fjernet pligtfølelsen, så da jegfortælleren fjerner brændevinen, er der ikke længere noget, der kan dække over uretfærdigheden.
Anders bliver et eksempel på, at arbejderklassen vil kaste deres lænker af sig, hvis de bliver bevidstgjorte om den uretfærdighed, de lever under.