Dominant og recessiv nedarvning af egenskaber | Rapport

Uddrag

Genetik betyder arvelæren. Altså det biologiske arvesystem. Det der bestemmer vores udseende, kommer fra generne. Vi kan arve hårfarve, fregner eller en skæv næse. Alle mennesker er forskellige (dog ikke enæggede), og det er vi trods at genomet ser 99.9 pct ens ud. Det er den sidste lille del der gør os alle til unikke individer.
Generne sidder på kromosomerne, der er omkring 25 000 gener på et kromosom. Disse gener danner kroppens DNA. DNA'et kan beskrives som livets håndbog, det fortæller hvordan vi skal se ud. DNA er opbygget af forskellige baser, hver DNA sekvens er opbygget af de fire forskellige baser, thymin (T), Guanin (G), Cytosin (C) og adenin (A). Disse baser danner bestemte par, T sammen med A og C sammen med G. En række af disse baserpar bliver til en gen. For at holde styr på de lange kæder DNA, deler en triplet baserne op, som en starter og slutter på en DNA sekvens. - En triplet er tre baser der koder for en aminosyrer , og det er dem der bestemmer hvad genet koder for.

---

At vi ligner vores forældre, og søskende er på ingen måde tilfældigt! Vi har nemlig samme kromatider. Halvdelen af vores kromsomer kommer fra mors side, og de sidste fra fars. På kromsomet sidder gener som koder for egenskaber vores forældre har, og dermed vi også får.

Når to gener koder for samme egenskab, har samme dna sekvens, kalder man dem allele gener. Dette kan f.eks. være mors og fars gen for øjenfarve. Det der bestemmer dit udsende, er dog om hvorvidt genet er recesivt eller dominant. Et tydeligt sted hvor man kan undersøge dominante og reccisive gener er f.eks. ved blodtyper. Her har man den recesive blodtype 0, dette betyder at 0 altid ”bukker under” for et dominerede gen, som f.eks. A eller B. I blodtyper kan man have genotyper der hedder: AA, A0, AB, BB, B0, 00... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind