Biologi A STX - 18. maj 2004
Her finder du Studienets løsningsforslag til opgaverne, som blev brugt ved eksamen i Biologi A på STX 18. maj 2004. Det er Studienets egen fagredaktør i biologi, som har løst opgavesættet.
Her kan du se et uddrag af Studienets besvarelse af opgave 1Bb om SARS:
Forklar hvordan de to typer vaccine kan forbygge SARS, herunder hvilke typer antistoffer, der dannes ved vaccinationerne.
Når kroppen introduceres for SARS-virus, som er tømt for RNA, vil partiklerne inficere kroppens celler på samme måde som vist i figur 2. Virusserne er dog ikke i stand til at formere sig i værtscellerne, da de ikke indeholder det arvemateriale, som er nødvendigt for produktionen af protein til nye viruspartikler. Værtscellen vil dog reagere normalt på infektionen ved at udstille viruspartiklens overfladeproteiner (antigener) på MHC-proteiner på værtscellens membran. Samtidig vil makrofager optage frie viruspartikler fra blodet og på samme måde udstille virussens antigener. Denne antigen-præsentation aktiverer det øvrige immunforsvar, hvorved T-hjælpeceller aktiverer flere makrofager og T-dræberceller, som dræber hhv. virus og inficerede celler. Samtidig dannes T-huskeceller, som kan genkende opbygningen af virussens antigen ved en ny infektion. Desuden aktiveres B-lymfocytter, som deler sig til antistofproducerende plasmaceller og B-huskeceller. Sidstnævnte hjælper ligesom T-huskeceller med at genkende det fremmede antigen ved en senere infektion, så der hurtigt kan dannes antistof.
Denne type vaccine udløser, hvad der svarer til...