Fordøjelse

Biologi C, B og A + Biotek A.

Fordøjelsen er kroppens bearbejdning af kosten og optagelse af næringsstoffer. 

Kostens makronæringsstoffer (protein, fedt og kulhydrat) nedbrydes til mindre bestanddele i fordøjelseskanalen. Næringsstofferne optages så fra tarmen til blodet, så stofferne kan udnyttes af kroppens celler. Vitaminer, mineraler og vand optages også.

Du kan læse mere om fordøjelseskanalens opbygning og fordøjelse af kosten i vores kompendium om fordøjelsessystemet:

Fordøjelsessystemet

Her er vores kompendium om fordøjelsessystemet.

Her kan du se et uddrag af kompendiet om fordøjelsessystemet

Maden kommer ud i tolvfingertarmen, som er tyndtarmens første del. Når maden kommer ud fra mavesækken, er den findelt til små partikler på højst et par millimeter i diameter. Nedbrydningen af protein, kulhydrat og fedtstoffer til små molekyler, der kan optages af kroppen, er dog kun mellem 10 og 40 % komplet. Tolvfingertarmen tilsætter derfor maden stoffer, der medvirker til den endelige næringsstofnedbrydning.

Tyndtarmen indeholder meget vand fra vores mad og drikke. Vand er upolært, og fedt er polært, og madens fedtstoffer vil derfor samle sig i større fedtdråber i tarmen. Leveren danner derfor den gullige væske galde. Galde indeholder forskellige galdesalte – dvs. stoffer, der består af en positiv og en negativ ion. Galdesaltes negative ioner er altid dannet ud fra større organiske molekyler og har altid både en polær og en upolær del. Galde kan derfor emulgere fedt i maden – dvs. binde sig til fedtdråbernes overflade og gøre det muligt for vand at bryde fedtdråberne til mindre og mindre dråber. Lipaserne (de fedtnedbrydelige enzymer) i fordøjelseskanalen får derfor efterhånden et større og større areal at nedbryde fedtstofferne fra. Galde fra leveren opsamles i galdeblæren og føres ud i tolvfingertarmen, når der er fedtstoffer i tarmen.

Galdeblæren deler udførselskanal med bugspytkirtlen. Bugspytkirtlen danner enzymer, der katalyserer spaltningen af både kulhydrat, fedt, protein og nukleinsyrer (dvs. DNA og RNA). Bugspytkirtlen producerer også hormonerne insulin og glukagon, der regulerer blodets indhold af glukose (blodsukkerniveauet). Læs mere om denne proces i kompendiet om blodsukker.

Enzymerne og galden fremmer nedbrydningen af madens næringsstoffer til mindre molekyler, der...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind