"Flammer" af Charlotte Weitze | Novelleanalyse

Uddrag

Novellen ”Flammer” af Charlotte Weitze kan læses på flere måder, hvorved der opnås flere forskellige handlingstråde. På et bogstaveligt plan handler den om hvordan den unge pige Karen i jalousi forsøger at slå en kvindelig strandvasker ihjel, da det viser sig, at hun er i live og muligvis kan være en gammel flamme fra bedemandens fortid. I en psykologisk læsning af teksten handler den i stedet om hvordan Karen får bedemanden til at lægge denne kvinde bag sig ved at få ham til at forelske sig i hende selv i stedet.
Fortællingen starter in medias res ved at læseren med det samme bliver introduceret for fundet af strandvaskeren. Dette foregår få dage inden Sankthansaften. Herefter springer fortællingen nogle uger tilbage i tiden, hvor Karen begyndte at arbejde fra bedemanden. Karen bliver karakteriseret ud fra hvordan hun opfattes af byens beboere. Det fortælles, at hun har en grim blå hud hvilket gør, at folk undviger hende på gaden og børn råber af hende. Årsagen til denne blå hud skyldes et kortvarigt hjertestop da hun var lille. Hendes forældre havde fundet hende en morgen blå og gispende efter vejret i sin seng. Denne information sammenkoblet med fortællingen om hvordan Karen gik alene ud i vandet, var druknedøden nær, men blev reddet af bedemanden i sidste øjeblik, indikerer at disse hændelser er foregået samme aften og giver en forklaring på hjertestoppet... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind