SSO i Dansk | Analyse af filmen Ondskab

  • HF 2. år
  • SSO (Dansk A)
  • 10
  • 12
  • 2876
  • PDF

SSO i Dansk | Analyse af filmen Ondskab

Her finder du en Større Skriftlig Opgave (SSO) om filmen Ondskab (Ondskan), der er instrueret af Mikael Håfström. Opgaven redegør også for psykologiske begreber om ondskab.

Opgaveformulering
Der ønskes en analyse og fortolkning af filmatiseringen af Jan Guillous roman ”Ondskaben” med særligt fokus på Eriks opvækst, sociale relationer og voldelige reaktioner. Desuden ønskes en diskussion af, hvordan filmen fremstiller og tolker ondskab, og hvordan det harmonerer med forskellige psykologiske teorier om ondskab.

Indhold

Indledning
Forforståelse af begrebet ondskab
Opgaveformulering
Materiale og metoder
Kort præsentation af forfatter og instruktør
Resume af filmens hovedpunkter indenfor temaet
Analyse og fortolkning af filmen ondskab og eksempler på hvordan filmiske virkemidler understøtter handlingen
Opvækst og identitet
Opgør
Filmens måde at fremstille og tolke ondskab på og hvordan det harmonerer med forskellige psykologiske teorier
Konklusion

Uddrag

RESUME AF FILMENS HOVEDPUNKTER INDENFOR TEMAET
Filmens hovedkarakter er Erik, en 16-årig dreng fra Stockholm. Han er gennem hele sin opvækst blevet udsat for vold fra sin stedfar. Eriks skolegang er ligeledes kaotisk, og han udviser voldelig adfærd overfor de andre elever. Han bliver bortvist fra folkeskolen, og hans mor sender ham på kostskolen Stjärnsberg, som er hans sidste chance for at komme i gymnasiet og få den uddannelse som advokat, som han ønsker. Eriks håb er en ny tilværelse, uden vold. Det finder han svært, da der på skolen forekommer ”kammeratopforstrelse”. Han vil for alt i verden undgå at blive ydmyget, dog uden at blive trukket ind i den voldsspiral, der truer hans fremtid. Erik bliver bakket op af sin nye ven, Pierre, og de lærere, som har tiltro til hans overlegne intelligens.

Efter to år spækket med kontroverser gennemfører Erik sit skoleophold og tager hjem. Derhjemme er alt som det gamle, men Erik har ændret sig og gør en ende på stedfaderens afstraffelser.

ANALYSE OG FORTOLKNING AF FILMEN ONDSKAB OG EKSEMPLER PÅ HVORDAN FILMISKE VIRKEMIDLER UNDERSTØTTER HANDLINGEN

Opvækst og identitet
Erik er en dreng, hvis opvækst har været præget af vold, siden han var helt lille. Den første sætning i filmen lyder således: ”Jeg ved, hvordan man trækker vejret og tænker for ikke at besvime. Han har gjort det så længe, jeg kan huske”.
Her hentyder Erik til sin stedfar som han frygter. Det ser man også, da scenen fortsætter til middagsbordet, hvor stedfaderen beder Erik om at holde ordentligt på gaflen. Det gør Erik nervøs, og han taber gaflen. Han får en lussing og besked på, at de skal tales ved efter maden. Det er en besked, han har fået mange gange før.
...

FILMENS MÅDE AT FREMSTILLE OG TOLKE ONDSKAB PÅ OG HVORDAN DET HARMONERER MED FORSKELLIGE PSYKOLOGISKE TEORIER
Filmen giver ikke et entydigt svar på, hvad ondskab er, men den stiller spørgsmål ved hvorvidt vold altid kan forklares og dermed om ondskab altid har en årsag.

Det er ikke muligt at finde begrebet ondskab som særskilt ord i nogle opslagsværker. Dog er mange af nutidens forskere inden for emnet enige i, at visse kriterier skal opfyldes for at være ondskab.

Forsøgsvist kan man afgrænse ondskabsfulde handlinger som dem, der i deres karakter er ekstreme og grænseoverskridende ud fra den kulturelle og sociale kontekst, hvori de optræder og hvis formål er at reducere andres livskvalitet (fysisk og/eller psykisk) og som [ … ] udføres uden empati.

Forskellen mellem ondskab og aggression må derfor ligge i motivet bag handlingen, og derved er Eriks refleksioner over sin adfærd en væsentlig del af seerens forståelse og dermed sympati for drengen. Ondskaben må derfor være den vold, der udøves vilkårligt, uden omtanke, uden anger og uden samvittighed eller refleksion; og på sin vis må ondskaben for Erik udspringe fra stedfaderen.
Ondskaben i filmen fremstilles som interpsykisk – kommende udefra via stedfaderens systematiske mishandling af Erik og kostskolens voldelige system.

Ondskab eksisterer ikke i et socialt tomrum. Den må altid forstås og vurderes ud fra de fremherskende sociale værdier eller ideologier, der findes i et givet socialt miljø på det pågældende tidspunkt. Stjärnberg er Eriks sidste chance og oprindeligt et tilflugtssted og en mulighed for at blive fri fra den voldsspiral der plager ham hjemme i Stockholm.
... Køb adgang for at læse mere

SSO i Dansk | Analyse af filmen Ondskab

[15]
Bedømmelser
  • 25-09-2011
    kan bruges :).................................................................................................
  • 25-10-2013
    God inspiration. Den kommer ind på mange gode emner, og god beskrivelse af "volds scenerne*
  • 22-06-2014
    Rigtig gode noter, som giver god inspiration og hjælp.
  • 26-01-2014
    sdfsdfasasdasdasdasdasdasd