Etikopgave - masseødelæggelsesvåben
- HTX 2. år
- Idéhistorie B
- 12
- 7
- 2684
Etikopgave - masseødelæggelsesvåben
Dette er en tremands gruppeaflevering. Den handler om de etiske synspunkter, ved brug af masseødelæggelsesvåben. Der er også beskrevet, hvad de forskellige former for etik står for og betyder.
Problemstilling
Vi har fået en større indsigt i naturen, og de kræfter der binder alting samme, og hvordan man kan skabe og splitte ting ad. Med denne indsigt kommer forskning, der forsøger at benytte denne nye indsigt til militære mål. Det mest kendte, og måske mest skræmmende, eksempel er atombomben. Hvordan viden omkring atomer, og spaltning af disse kan skabe et våben der kan dræbe i tusindvis af mennesker uden at tage sig af hvem de er. Det er netop denne evne til at ødelægge strukturer, dræbe den biologiske cyklus og dræbe mennesker uden diskrimination, der definerer masseødelæggelsesvåben .
Med disse nye våben, kommer selvfølgelig etiske problemer omkring hvordan, og om man skal benytte dem. Våbnet er udviklet, og klar til brug, men skal det benyttes eller blot benyttes som afskrækkelse? Er der tilfælde hvor man kan benytte det, på trods af dets enorme magt?
Indhold
Indledning
Problemstilling
Forskellige masseødelæggelsesvåben
- Nukleare våben
- Kemiske våben
- Biologiske våben
Etik
- Pligt-etikken
- Nytte-etikken
- Teknologi-etik
Problemstillingens etiske dimensioner
- Masseødelæggelsesvåben og Pligtetik
- Masseødelæggelsesvåben og Nytteetik
- Masseødelæggelsesvåben og Teknologietik
Afsluttende kommentar og refleksion
Kildeliste
Uddrag
Indledning
Mennesket har altid ført krig mod hinanden. Gennem tiden har vi forfinet teknikken. Skydevåben og kanoner kom til 1600-tallet hvor de ændrede taktikker og krigsførelse. Gennem de seneste hundrede år har vi set en utrolig og skræmmende udvikling af våben og muligheder for at bruge dem. En milepæl i militær historie er fremstillingen af Atombomben. Dette våben havde kræften til at udslette en by på sekunder, og den var nem at benytte. Efter atombomben kom nye og kraftigere bomber. Dette eskalerede under den kolde krig op til et tidspunkt hvor de overgik menneskelig forstand. De var ikke længere forsvarlige at benytte. Derfor begyndte militæret at kigge på kemiske og biologiske våben. Disse våben er nye, ideen bag kemiske og biologiske våben går lige så langt tilbage som krigsførelse selv. Køer og andre døde dyr blev slynget ind over borgmure i middelalderen for at gøre borgens indbyggere syge. Pilespidser og spydspidser blev dyppet i afføring eller gift fra slanger, fører eller skorpioner, for at gøre folk syge.
I nyere tid er diskussionen omkring kemiske og biologiske våben kommet frem igen, fordi vi nu er i stand til at lave våben der er set som masseødelæggelsesvåben. Masseødelæggelsesvåben er ikke tilladt at benytte i krigsførelse, fordi de er så kraftige at skaderne efter deres brug tager generationer om at komme sig. Følgerne efter et kemisk angreb, eller et biologisk angreb er inhumane, og så frastødende at de er blevet skabt et forbud mod brugen af dem. Dilemmaet med masseødelæggelsesvåben er at de dræber uden diskrimination. De dræber alle der bliver ramt, egne tropper såvel som fjendens, samt civil der er så uheldige at befinder sig nær angrebet. Dette er grunden til at et forbud mod brugen af masseødelæggelsesvåben blev vedtaget... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind