Evalueringsopgave | NF | Ernæring og sult

Denne evalueringsopgave handler om ernæring og sult. Geografisk arbejdes der med årsagerne til sult og fødevareproduktionen i verden. De biologiske konsekvenser af under- og fejlernæring beskrives.

Studienets kommentar

Det er meget vigtigt, at alle de tre fag inddrages i en evalueringsopgave. I denne opgave arbejdes der ikke nok med et kemisk syn på emnet. Opgaven kan bruges som et eksempel på en evalueringsopgave om sult og ernæring, men det anbefales, at bilag til den mundtlige eksamen er med i opgaven. Konklusionen bør forbedres, så den svarer på problemformuleringen. Derudover er det en god ide at have nogle spørgsmål forberedt til eksamenen stående i konklusionen. Og det skal være helt klart, at de tre fag har bidraget til opgaven.

Indhold

Indledning
Problemformulering
Delkonklusioner
Konklusion
Litteraturliste

Uddrag

Flere og flere forskere taler om, at der er en stor fødevarekrise på vej. Derfor er sult et meget relevant emne at beskæftige sig med. For kan konsekvenserne af sult verden over mindskes?
Jeg vil undersøge, hvad der gør, at 800 millioner verden over sulter, og se på forskellige årsager demografisk og geografisk. Så vil jeg se på, hvordan mangel på vitaminer, proteiner og mineraler påvirker kroppen/ fordøjelsen ved at se på hvilke følgesygdomme, der kan medfølge i tilfælde af underernæring. Og til sidst vil jeg se på, hvad man evt. kan gøre for at mindske antallet af sultne.

Jeg har arbejdet med følgende problemformulering: Hvordan kan konsekvenserne sult verden over mindskes?
For at besvare min problemformulering har jeg arbejdet med følgende problemstillinger:
1. Hvilke demografiske og geografiske årsager er der til, at så mange mennesker sulter?
2. Hvilke følgesygdomme kan medfølge i tilfælde af underernæring?
3. Hvad kan man gøre for at mindske antallet af sultne?

For at kunne svare på, hvordan konsekvenserne af sult kan mindskes, må jeg først kende konsekvenserne af sult. Derefter må jeg forstå årsagerne til, at der er sult. Derfor hænger mine problemstillinger og min problemformulering sammen.

...

Underernæring og fejlernæring
Underernæring er, at organismen ikke får nok kalorier, altså energi.
Energibehovet for et etårigt barn er 4200 KJ, hvilket svarer til 2000 ml grød om dagen. Et etårigt barns mavesæk kan rumme ca. 200 ml, og det vil sige, at barnet skal have grød ti gange om dagen, og da det ikke er fysisk muligt, erstattes noget af grøden med fedt. Det kunne være smør og sukker. Så skal der ikke skal spises så mange gange om dagen, men barnets KJ-indtag er stadig omkring de 4200 KJ.
Kaloriebehovet pr. kg kropsvægt for børn og unge op til pubertetsalderen er væsentligt højere end for unge voksende mennesker fra 15-35 år. Herefter aftager kaloriebehovet gradvist med alderen. Det betyder, at grænseværdien på 10500 KJ måske er sat for højt i ulandene, hvor 40-45 % af befolkningen typisk udgøres af børn og unge under 15 år. Arbejdsfaktoren trækker derimod tallet i modsat retning for ulandene. 60-80 % af befolkningen i ulande er nemlig beskæftiget ved landbruget, hvor det meste arbejde udføres manuelt.
Ernæringen spiller en meget stor rolle – og det handler ikke blot om at få kalorier nok. Det er også vigtigt, at maden indeholder proteiner og de rigtige vitaminer og mineraler... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind