Enevælden i Europa - Opgave i Historie
- STX 2.g
- Historie A
- Ingen givet
- 12
- 3575
Enevælden i Europa - Opgave i Historie
Dette er en opgave i historie om enevælden i Europa, hvor vi fokuserer på, hvordan man har legitimeret enevælden. Her bruger vi især Hobbes og sammenligner hans tanker med den liberale Locke.
1. Indledning
Ved ”indførelsen” af enevælden kom der store reaktioner i hele Europa. Mange bifaldt den nye regeringsform, mens andre protesterede i krogene. Der var tydeligvis delte meninger om enevælden, men var det en terroristisk stat eller en stat der var bemyndiget af Gud? Jeg vil her gøre rede for enevældens indførelse i Europa, og for hvordan enevælden blev legitimeret af Thomas Hobbes, vha. naturretten og hvordan den blev legitimeret af Jean Bénigne Bossuet vha. biblen. Derefter vil jeg sammenligne Locke (som var imod enevælden) og Hobbes og sætte deres argumenter op overfor hinanden. Afslutningsvis vil jeg vurdere de forskellige argumenter og konkludere om nogle af dem er overbevisende og brugbare. Jeg har brugt forskelligt materiale, alt fra filosofibøger til filosofileksikon og idé – og kulturhistoriske bøger. Jeg har også brugt Internettet til korte redegørelser af de forskellige emner.
Du kan læse mere om enevælden og baggrunden for den i vores kompendium om oplysningstiden.
Indhold
1. Indledning side 2
2. Enevældens indførelse i Europa side 2-3
3. Enevældens legitimering side 4
a) Hobbes' legitimering af enevælden side 4-5
b) Bossuets legitimering af enevælden side 5-6
c) Vurdering og diskussion af legitimeringerne side 6-7
4. Hobbes og Locke side 7
a) Generelt om John Locke side 7
b) Sammenligning af Hobbes og Locke side 8
c) Vurdering og diskussion af deres holdninger side 9
5. Samlet vurdering og diskussion af enevælden side 10
6. Konklusion side 11
Litteraturliste side 12
Uddrag
I Frankrig indførtes enevælden ikke ved et statskup, men blev langsomt bygget op og tog sin endelige form da Ludvig 14.s (Solkongen) førsteminister Mazarin døde, og kongen erklærede, at han havde besluttet at være sin egen førsteminister, fordi han ikke mere havde Mazarin som han ellers altid havde stolet på. Han ville i stedet selv underskrive selv de ubetydeligste dokumenter . Man siger, at han som konge formulerede enevælden kortest muligt ved at sige ”Staten, det er mig”
Et bevis på den store magt kongen havde under enevælden, var at han havde det afgørende ord når der skulle udnævnes folk til de fleste kirkelige embeder, og generelt havde han meget magt over kirken . Kongen havde faktisk både adelen og kirken under sig ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
