Vort modersmål er dejligt og Muddermålet | Analyse og sammenligning
- STX 2.g
- Dansk A
- 10
- 5
- 1590
Digt- og lyrikanalyse: Vort modersmål er dejligt og Muddermålet | Analyse og sammenligning
Analyse og sammenligning af ”Vort modersmål er dejligt”(1859) af Edvard Lembcke og ”Muddermålet” (1973) Benny Andersen.
I denne opgave analyseres først metaforer i digtene. Dernæst analyseres og vurderes den opfattelse af det danske sprog, der kommer til udtryk i "Vort modersmål er dejligt" og "Muddermål", herunder betydningen af tiden omkring digtenes nedskrivning.
Med denne opgave har du et eksempel på en sammenlignende analyse af to digte med samme tema: Modersmål og det danske sprog.
Studienets kommentar
Det er en rigtig god og grundig analyse og fortolkning af de to digte. Sammenligningen af dem er ligeledes god og kommer med nogle gode iagttagelser i forhold til forskelle og ligheder på de to digte. Der er brugt gode citater fra begge digte til at understrege pointer.
Uddrag
I denne opgave vil jeg analysere de kognitive metaforer i digtene ”Vort modersmål er dejligt”(1859) af Edvard Lembcke og ”Muddermålet” (1973) Benny Andersen, samt analyse af den opfattelse der kommer til udtryk af det danske sprog. Til sidst vil jeg overveje hvilken betydning digtenes nedskrivningstidspunkt har for den opfattelse af det danske sprog, der kommer til udtryk i digtene.
I digtene sværmer det med tonsvis af kognitive metaforer. Det danske sprog bliver belyst i begge digte, men med udgangspunkter der har en verden til forskel.
Digtene er opbygget således, at de kan synges. Der er enderim i alle strofer og det sidste vers i strofen gentages altid. Det er tydeligt, at Benny Andersen har gjort sig umage med at efterligne Lembckes digt, og der ligger en ironisk undertone, som jeg vil gå i dybden med senere. Digtet er skrevet i 1973 samme år som Danmarks indmeldes i EF .
Tydeligheden i EL's lovprisning af det danske sprog er ikke til at tage fejl af i ”Vort modersmål er dejligt, det har så mild en klang, hvormed skal jeg ligne og prise det i sang I begge digte benyttes en besjæling af det danske sprog via en kvinde som repræsentant. Det sker allerede første gang i ”En højbåren jomfru, en ædel kongebrud ” i Edvard Lembckes digt. Her bruges kvinden til at repræsentere sproget, som det ypperste i tidens samfund. ”Hun” er jomfru og har derved beholdt sin uskyld, og ”ædel kongebrud” altså oven i købet en konge værdig. Besjælingen fortsætter... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind