SOP om Cidermarkedet og CULT i Afsætning A og Dansk A

  • HHX 3. år
  • SRP (Dansk A, Afsætning A, SOP)
  • 12
  • 28
  • 9298
  • PDF

SOP om Cidermarkedet og CULT i Afsætning A og Dansk A

SOP'et er skrevet i fagene Dansk A og Afsætning A, med fokus på Cidermarkedet og CULT A/S.
I denne forbindelse indgår bl.a. en redegørelse for Cult A/S som virksomhed.
Herefter gives der i opgaven en analyse af købsadfærd og konkurrencesituation på cidermarkedet i dag.

Og slutteligt vurderes de fremtidige vækstmuligheder for Cult, og der samles op på opgavens delresultater i en afsluttende, samlet konklusion.

Studienets kommentar

Studieområdeprojekter på hhx hed tidligere studieretningsprojekter (SRP). Eksemplet her er skrevet som et SRP. Der er enkelte forskelle mellem de to opgavetyper. I dag skal du fx ikke skrive et engelsk abstract, men et resumé på dansk. De fleste krav er dog ens, så du kan sagtens bruge eksemplet til at få gode idéer til dit SOP.

Den bedste måde at bruge eksemplet er ved at bruge SOP-bogen sideløbende. SOP-bogen er opdateret på alle de nye regler, så du er sikker på at leve op til alle krav.

Indhold

Abstract
Indledning
- Beskrivelse af emnet
- Beskrivelse af Cult A/S
- Beskrivelse af markedet
Konkurrencesituationen på cidermarkedet
- Brancheanalyse
- Konkurrentanalyse
Købsadfærden på cidermarkedet
- Behandling af S-O-R modellen
- Forbrugerens baggrund
Analyse af Cult Reklame
- Objektiv præsentation af reklamen
- Hvem er afsenderen?
- Hvordan kommunikeres der?
- Hvad kommunikeres der om?
- Vurdering samt kritik af reklamen
Vurdering af Cults fremtidige vækstmuligheder
- Porters generiske strategier
- Ansoffs vækstmatrix
Konklusion
Kildeliste
- Bøger
- Artikler fra tidsskrifter, aviser og internettet
- Rapporter, undersøgelser eller andre publikationer
- Internetkilder

Uddrag

"1. Indledning:
1.1 Beskrivelse af emnet:
Cult A/S fandt med lanceringen af den energifyldte Cult Shaker i år 2003 et delvist blåt ocean i cidermarkedet, og fik skabt et hidtil uset behov hos konsumenten.

Ved brug af kontroversielle reklamekampagner skabte den lille virksomhed stor omtale omkring det nye produkt. Cult modtog skarp kritik for deres out-door reklamer, som blev præsenteret bag på busser, ved stoppesteder og andre hotspots i bybilledet.

På trods af kritikken har Cult sidenhen markedsført sig med lignende kampagner, som igen har ført til kritik af virksomheden. Men hvordan har den kontroversielle markedsføring, og kritikken af samme egentligt påvirket Cult?

Hvad lød kritikken på? Hvilke konkurrenter er Cult oppe imod på markedet for alkoholiske cidere? Hvordan har Cult positioneret sig over for konkurrenterne? Og hvad er Cults fremtidige vækstmuligheder på det danske marked? Dette vil jeg vurdere i min opgave hvor jeg først og fremmest vil redegøre for Cult som virksomhed samt for markedet for alkoholsodavand og cider.

Jeg vil foretage en analyse af konkurrencesituationen på markedet vha. Porters Five Forces, samt en konkret konkurrentanalyse af Cults største konkurrent. Dernæst vil jeg analysere købsadfærden på markedet bl.a. ved brug af S-O-R modellen, samt en analyse af baggrundsforholdene hos forbrugeren.

Jeg vil dernæst foretage en analyse af en udvalgt reklame fra år 2009, og vurdere hvordan reklamen og kritikken af denne har påvirket Cult som brand.

Til sidst vil jeg på basis af min foregående analyse af markedet og konkurrencesituationen, komme med min vurdering af Cults fremtidige vækstmuligheder på det danske marked vha. Porters generiske strategier og Ansoffs vækstmatrix.

1.2 Beskrivelse af Cult A/S:
Cult A/S blev stiftet i 1998 af Brian Sørensen, som i forvejen havde været i diskoteksbranchen i 7 år. Brian drev blandt andet M/F Broen i Århus og har derudover en uddannelse indenfor bankverdenen.

Diskoteket som Brian drev havde åbent til klokken 5 hver weekend, men mange gæster forlod allerede diskoteket klokken 4. Dette betød en times mistet omsætning hver nat – og dette gav Brian Sørensen en idé.

Han ville skabe et produkt, som skulle få gæsterne til at blive på diskoteket i længere tid, og resultatet af dette blev Cults første produkt - en alkoholfri energidrik. I år 2003 lancerede Cult deres første alkoholiske drik, Cult Shakeren.

Den lille virksomhed fik skabt stor omtale omkring det nye produkt, ved at markedsføre produktet på en alternativ måde.

Cults første out-door reklamekampagne med sloganet ”Shake it baby”, viste bare bryster og nøgne mænd rundt omkring i det offentlige rum – og dette gjorde Cult Shakeren til det landskendte produkt vi kender i dag.

Sidenhen er virksomheden vokset pænt og beskæftiger i dag 30 medarbejdere i virksomhedens hovedsæde i Århus. Cult har 7 faste produkter på hylderne i de danske butikker, og udvikler derudover konstant på at udvide sortimentet.

1.3 Beskrivelse af markedet:
Der er uenighed omkring hvordan markedsandelene på markedet for Cider i Danmark er fordelt. Tallene fra GMID (Euromonitor International) stemmer ikke helt overens med artiklerne som findes på bl.a. erhvervsbladet og Børsen.

Jeg vælger at tage højde for disse statistiske afvigelser, og jeg mener at rapporterne som GMID præsenterer, kan indeholde fejlmålinger, da disse er baseret på meget grove tal fra virksomhederne selv . Dog giver tallene stadigvæk et godt overblik over udviklingen i markedet, og til dette er kilden stadigvæk relevant.

Jeg vælger at benytte GMID primært til at følge udviklingen fra år til år, mens kilder som erhvervsbladet.dk og epn.com er mere specifikke eksempelvis omkring det skifte i 2009, hvor Cult gik fra en anden plads til igen at være markedsleder på cidermarkedet i Danmark, efter lanceringen af Somersby i 2008.

GMID giver dog et præg om, at cidermarkedet har oplevet en kraftig vækst siden år 2005, hvilket fremgår af tallene på bilag 5 og 6."... Køb adgang for at læse mere

SOP om Cidermarkedet og CULT i Afsætning A og Dansk A

[13]
Bedømmelser
  • 09-12-2011
    Kunne bruge en del fra opgave som inspiration, så det var dejlig, en fin besparelse.
  • 03-12-2011
    Super god opgave, den er anvendelig og har en masse gode forslag og idéer :)
  • 17-09-2015
    Givet af HHX-elev på 3. år
    Dette var en god opgave, som gav et indblik og cidermarkedet
  • 28-01-2015
    Kan bruges mange tak