Biologi A STX - 22. maj 2006
Dette er Studienets vejledende besvarelse af eksamenssættet fra 22. maj 2006 i Biologi A på STX. Opgaverne i eksamenssættet er besvaret af Studienets biologiredaktør.
Her kan du se et uddrag af Studienets besvarelse af opgave 4c om giftige havsnegle:
Forklar ud fra figur 1, hvordan de to stoffer hver for sig vil påvirke synapsens funktion, og angiv, hvilke symptomer man vil forvente hos et menneske, der er blevet forgiftet med conotoxin.
Nerveceller transporterer informationer i form af aktionspotentialer. Når en nervecelles aktionspotentiale når frem til den præsynaptiske endeknop, åbnes nogle Ca2+-kanaler, så Ca2+-ioner siver ind i nerveenden. Dette stimulerer vesiklerne i nerveenden til at tømme transmitterstoffer ud i synapsekløften, så aktionspotentialet kan sendes videre til nervecellen på den anden side af synapsekløften. Men ω-conotoxin blokerer Ca2+-kanalerne, så vesiklerne ikke kan stimuleres, og derfor bliver transmitterstoffet ikke udløst. Dette bevirker, at nerveimpulsen ikke kan sendes videre fra den forgiftede nervecelle, og derfor stopper signalet her.
Under normale omstændigheder vil transmitterstoffet diffundere over synapsekløften til den postsynaptiske neuron og binde til receptorer i membranen. Dette bevirker, at Na+-kanaler åbner. Eftersom koncentrationen af Na+ er større uden for nervecellen end i nervecellen, vil Na+-ioner strømme ind i nervecellen. Derfor bliver cellen depolariseret, og der udløses et aktionspotentiale i den postsynaptiske neuron. Men γ-conotoxin vil blokere Na+-kanalerne, så Na+-ioner ikke kan strømme ind i nervecellen. Dette bevirker, at der ikke udløses et nyt aktionspotentiale i den postsynaptiske neuron, og at nervesignalet således blokeres.
I begge tilfælde vil den hæmmede transmission af nerveimpulser resultere i, at...