Biologi A STX - 9. august 2004

Her kan du læse Studienets besvarelse af opgaverne, som blev brugt i eksamenssættet i Biologi A på STX 9. august 2004. Studienets egen fagredaktør i biologi har besvaret opgaverne.

Her kan du se et uddrag af Studienets besvarelse af opgave 1Ba om stofomsætning i forskellige søtyper:

Hvilke kvælstofforbindelser tilføres fra henholdsvis dambrug og landbrug, og hvordan kan disse kvælstofforbindelser påvirke livet i søen?

Dambrug udleder kvælstofforbindelser i form af ammonium (NH4+) fra fiskenes ekskrementer, ligesom der ved foderspild udledes N bundet i større molekyler, f.eks. protein. Kvælstofforbindelser udledt fra landbruget kommer bl.a. fra dyrehold samt kunst- og dyregødning. Ved brug af NPK-gødning kan særligt kvælstofforbindelsen nitrat (NO3-) blive udvasket til søen, mens dyrehold og brug af gødning fra dyr især medfører udvaskning af ammonium.

Udledning af ammonium og nitrat kan have store konsekvenser for livet i søen. Kvælstof er ofte den begrænsende faktor for algevæksten i en sø, og derfor kan algebiomassen vokse kraftigt ved tilførsel af kvælstof til systemet. Algerne i vandets overflade vil således blive ved med at vokse, så længe der er tilstrækkeligt med næringsstoffer og sollys. Det fører til, at sigtedybden i søen bliver meget lille, og der sandsynligvis ikke vil kunne gro planter på søbunden. Den store mængde af alger vil samtidig gøre vandet så uklart, at det giver rovfisk dårlige betingelser for at jage. Dermed stiger bestanden af fredfisk, som normalt spises af rovfisk. Disse fredfisk spiser dyreplankton, som lever af planteplankton. Algevæksten bliver således selvforstærkende, da den medfører, at der bliver mindre dyreplankton til at holde algebiomassen nede. Mængden af alger vil stige yderligere, hvilket efterhånden vil medføre, at en stor mængde alger dør og synker til bunds. Algerne...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Biologi A STX - 9. august 2004

[1]
Bedømmelser
  • 24-09-2020
    Givet af 3.g'er på STX