Insignificant Gestures

Uddrag

Opgaven ”Insignificant Gestures” Opgaveformuleringen
I din analyse og fortolkning bliver du bedt om at inkludere:
- en karakteristik af fortælleren
- forholdet mellem fortælleren og Celia
- fortællerens fejlbedømmelse
- tidens og stedets betydning
Det er disse punkter, du skal fokusere på, men det betyder ikke, at du ikke må inddrage andre iagttagelser og fortolkninger. Nedenfor analyserer vi novellen ud fra de punkter, du skal ind på. Vi inddrager dog også andre aspekter, vi finder centrale for novellen.

Summary (Resumé)
Resume af teksten
Novellen handler om fortællerens oplevelser i Afrika, og hvordan de har forandret ham. Han arbejdede som distrikts embedslæge og oplever de fattige kår, der er i landet. For at flygte fra den brutale hverdag, sidder han ofte og tegner om aftenen, men en aften opdager han, at hans tjene-
stepige Celia kigger ham over skulderen. Han opfordrer hende til også at tegne, og hun viser sig at være et naturtalent til det. Sygeplejerskerne på hospitalet sladrer om, at de har noget kørende, men deres forhold er kun et venskabsforhold. Alligevel kommer Celia til at betyde meget for ham, og da hun bliver alvorligt syg, har han svært ved at behandle hende, fordi han ryster så meget på hænderne.
...

Characterization of the narrator (karakteristisk af fortælleren)
Fortælleren før og efter ulykken i Afrika
I opgaveformuleringen bliver du bedt om at karakterisere fortælleren. Både hans holdninger, indstillinger og personlighed ændres imidlertid radikalt i løbet af historien, fra før han oplever ulykken i Afrika til efter. Derfor har vi inddelt karakteristikken af fortælleren i før og efter ulykken.

Genkender ikke sig selv
Jegfortælleren erklærer direkte, at han knapt nok genkender den, han var før ulykken. En tynd bevidsthedsstreng er alt, der forbinder ham med den, han var i fortiden:
”I barely recognise the man i was then. A thin strand of conscious- ness is all that connects us” (p. 8, ll. 13-14).

Ser sig selv på afstand
Fortælleren føler sig så anderledes end den, han var før ulykken, at han betragter sit fortidsjeg på afstand:
”As though from a distance, I see myself step between patients on their straw mats, believing I could make a difference” (p. 8, ll. 14-15).

Fortælleren før ulykken i Afrika
Ideologisk optimist
Før ulykken var jegfortælleren ideologisk og optimistisk. Han troede, at han kunne gøre en forskel:
”As though from a distance, I see myself step between patients on their straw mats, believing I could make a difference” (p. 8, ll. 14-15).
Principfast
Jegfortælleren synes, det er forkert at have tjenere, og ville skamme sig over at lade en tjener lave mad for ham. Selvom han har Cecilia til at ryd- de op og gøre rent, holder han derfor på sine principper og laver selv maden:
”She grew vegetables in the garden, but, ashamed to let a servant prepare my meals, I cooked them myself” (p. 9, ll. 37-38).
...

The significance of time and place
(Tidens og stedets betydning)
Tid og sted spiller en meget stor rolle i novellen. I novellen er der en afstand i både tid og sted mellem det, jegfortælleren fortæller om og den situation, han befinder sig i, da han fortæller. Han er en anden efter, han kommer hjem fra Afrika, der fungerer som et kontrastbillede til England.

Det gamle fortæller om, da han var ung
Tid og sted betyder ikke bare noget for fortælleren, men også for fortællingen. Den måde, novellen er struktureret på, bærer præg af, at fortælleren som ældre ser tilbage på noget, han har oplevet i fortiden. Hele historien er ét langt flashback med indbyggede refleksioner og konklusioner fra fortællerens side. Dette gør, at hans iagttagelser er farvet af de erfaringer, han har gjort sig senere i livet.

Oplevelserne har gjort stort indtryk
Selve det faktum, at jegfortælleren husker særlige episoder, selvom der er gået ti år siden hans oplevelser i Afrika, afslører, hvor meget, det har betydet for ham:
- Han bliver ved med at se Celias ansigt for sig: ”Her face has been with me every day for ten years” (p. 8, l. 7)
- Han husker hvordan det er at tegne, selvom han ikke har gjort det siden, han forlod Afrika: “I remember how it felt, even though I haven't drawn anything for ten years” (p. 8, ll. 18-19).
- Han husker små detaljer om situationerne, han tilbragte sammen med Celia: “I remember how every object on the table leaked a black shadow away from the lamplight; the occasional brilliance of a firefly; Celia's strange buzzing hum as she drew” (p. 9, ll. 45- 47).
...

The relationship between the narrator and Celia (Forholdet mellem fortælleren og Celia)
Celia forfølger fortællerens tanker
Celia har været helt afgørende for fortællerens liv, og hun bliver ved med at forfølge ham i hans tanker. Dette viser, at mødet med hende har haft enorm stor indflydelse på hans liv:
Celia er hans mening med livet
Jegfortælleren siger, at hvis han skulle finde én ting, der gav hans liv me- ning, skulle det være Celia. Han har tænkt på hende hver dag i ti år:
”... the one that makes sense of a life? If so, mine would be Celia. Her face has been with me every day for ten years” (p. 8, ll. 6-7).
...

The narrator's error of judgment
(Fortællerens fejlbedømmelse)
Jegfortælleren lader sig styre følelsesmæssigt af sin tætte forbindelse til Cecilia og mister dermed sin dømmekraft, da det virkelig gælder. Fortællerens fatale fejlbedømmelse har ændret ham fuldstændig. Dette ses gennem hele novellen.

Forsøger at forsvare sig selv, men er klar over sin skyld
Jegfortælleren prøver dog at forsvare sin handling over for sig selv:
"But what else could I do? As usual the phones were down; there was no-one to ask for advice." (p. 10, ll. 98-99).
Egentlig er han dog godt klar over, at det er hans skyld:
”I could have saved her life with an injection of penicillin. I had acted
on a second hand story from frightened village women who had jumped to conclusions.” (p. 11, ll. 124-125)
...

The title and the ending
(Titlen og slutningen)
Du bliver ikke bedt om at fokusere særligt på titlen eller slutningen i din opgave, men begge dele er meget centrale for novellen, og det kan højne niveauet i din opgave, hvis du inddrager refleksioner omkring disse dele.
Slutningen
Lyset på hospitalet minder jegfortælleren om Afrika
Da jegfortælleren sidder på hospitalet, minder lyset ham om de aftner, hvor han har siddet sammen med Celia og tegnet. For første gang er det ikke kun negative, men også positive erindringsbilleder fra Afrika, der dukker op hos ham:
”The lamp made a puddle of light on the desk, reminding me of Africa.” (p. 11, ll. 145-146).
... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind