I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke novellen ”Fru Fønss”. Novellen er skrevet af J. P. Jacobsen i 1882 og udgivet i Mogens og andre Noveller.
Landskabet er et symbol på kvindernes sindsstemning
Beskrivelsen af landskabet i starten af novellen er et symbol på, hvordan fru Fønss og hendes datter Ellinor har det indeni. De er ikke lykkelige, og det afspejler sig i den måde landskabet beskrives på:
En leret Flod, med Flager af dyndet Sand og uendelige Bredder af stengraat Grus; saa blegbrune Marker uden et Græsstraa, blegbrune Skrænter, blegbrune Højder og støvlyse Veje, og hist og her hos de hvide Huse Grupper af sorte Træer, fuldstændig sorte Buske og Træer.
Naturen beskrives som farveløs med brune marker og bjerge og sorte træer og buske. Der er ikke noget grønt eller noget, der blomstrer. Det passer til begge kvindernes indre. Ellinor har kærestesorger, da hendes kæreste har slået op med hende for nyligt. Lidt senere finder vi ud af, at også fru Fønss bærer på ulykkelig kærlighed.
At naturen afspejler kvindernes sindsstemning, understøttes af en togtur, som Tage og Ida har været på med Kastagers:
for de Nysankomne var trætte af en lille Jærnbaneudflugt ud i det rosenblussende Provence.
Her beskrives Provence som rosenblussende, altså det fuldstændig modsatte. For de forelskede Tage og Ida, så er Provence slet ikke farveløs og uden liv. Naturbeskrivelsen afhænger altså af, hvem der ser.