Dysfunktionelle proletarer og Rasende god underholdning - Opgavehjælp

Guldprodukter er udarbejdet af redaktionen på Studienet.dk
  • HHX 3. år
  • Dansk A
  • 12
  • 15
  • 4391
  • PDF

Dysfunktionelle proletarer og Rasende god underholdning - Opgavehjælp

Få hjælp til at analysere og kommentere i din opgave om Billedbladsartiklen, med Studienets opgavehjælp.

Opgavehjælpen hjælper dig sikkert igennem Opgave 4 fra eksamenssættet fra 2011 maj i Dansk, hvor man skulle fremstille en analyse af artiklen "Dysfunktionelle proletarer og rasende god underholdning" af Bent Vinn Nielsen, med fokus på sprog, argumentation og holdning, samt forestille sig at man var en informationsmedarbejder på en kommerciel TV-station og herudfra skrive en kommentar til dagbladet Information, hvor man tager stilling til Bent Vinn Nielsens tekst.

Hent opgavehjælpen nu og få hjælp til din opgave om "Dysfunktionelle proletarer og Rasende god underholdning" med det samme.

Uddrag

Bent Vinn Nielsens kronik handler om de mange underholdnings-programmer om fx børneopdragelse og boligindretning, som findes på tv i dag. Vinn Nielsen beskriver dem som én lang serie af programmer, der alle sammen ligner hinanden. Formålet med programmerne er ifølge Vinn Nielsen at udstille underklassen og de ”dysfunktionelle proletarer”, så middelklassen har noget at underholde sig med i sofaen om aftenen. Programmerne har da heller ikke meget med virkeligheden at gøre; ifølge Vinn Nielsen er de en stor konstruktion på linje med fx film og tv-serier.

Kommunikationssituationen
Før du går i gang med din egentlige analyse, er der en række formelle ting, du skal redegøre for over for din læser. Fx hvem der er afsender og modtager af teksten, og hvilken genre den er skrevet i. Denne viden kan give dig værdifuld information, som du kan bruge i din analyse. Overvej følgende punkter:

• Hvor og hvornår er teksten skrevet?
• Hvem er afsender?
• Hvem er modtager?
• Hvad er genren?

Hvor og hvornår er teksten skrevet
Teksten er en artikel, som blev trykt første gang i dagbladet Information d. 15. april 2006. Herefter er den blevet trykt i en artikelsamling med samme titel i 2010.

Afsender
Artiklen ”Dysfunktionelle proletarer og rasende god underholdning” er skrevet af Bent Vinn Nielsen, forfatter og fast klummeskribent på Information. Vinn Nielsen er kendt for at skrive skarpe og humoristiske analyser af forholdet mellem dansk underklasse og middelklasse, mellem storby og land, bonderøve og bymennesker. Med en baggrund som ufaglært arbejder forsvarer Bent Vinn Nielsen ofte de skæve eksistenser i Danmarks geografiske og sociale udkanter, mens den smarte og selvhøjtidelige middel- og overklasse får en spydig kommentar med på vejen.

Modtager
I forbindelse med kommunikationssituationen skal du også overveje, hvem teksten er henvendt til, dvs. hvem der kan være tænkt som dens modtagere. Dette er en vigtig pointe i sig selv, men også vigtigt for din senere analyse af tekstens argumentation og holdning. For at kunne vurdere, om en tekst virker overbevisende, må du nemlig altid tage udgangspunkt i, hvordan den virker på dens målgruppe. Derfor er det en god idé at spørge dig selv:
• Er teksten rettet mod en bestemt gruppe i samfundet? Tænk fx på uddannelse, køn, alder osv.
• Hvordan ses det i teksten, at den er henvendt til denne specielle gruppe?
• Passer målgruppe og medie sammen?

Hvem er modtager?
Bent Vinn Nielsens artikel er som sagt trykt i Information. Information er et dagblad, der typisk bliver læst af højtuddannede mennesker med gode, vellønnede jobs. Målgruppen for teksten er altså snarere middel- og overklassen end de ”dysfunktionelle proletarer”, som bliver beskrevet i artiklen. Vinn Nielsen skaber da også umiddelbart i starten af sin tekst et fællesskab med denne gruppe ved at tale direkte til dem og samtidig tage afstand fra de tarvelige arbejderfamilier:
”Findes der noget bedre end dysfunktionelle familier af absolut laveste sociale status? Jo, De kender dem godt, det er den slags familier, hvor børnene råber og skriger og aldrig vil i seng (…)” (ll. 1-5).
Når vi går længere ned i analysen bliver det dog tydeligt, at Vinn Nielsen vha. ironi og overdrivelser reelt ender med at udstille middelklassen og dens fascination af de nævnte underholdningsprogrammer.

Genre
Overordnet set kan man sige, at Bent Vinn Nielsens artikel er en form for sagprosa. Sagprosa dækker over tekster, der beskæftiger sig med at beskrive virkeligheden, som den forekommer at være. Modsat fiktionstekster (fx noveller, romaner, digte osv.), der beskæftiger sig med en opdigtet virkelighed. Derudover er teksten en kronik. Kronikken kan karakteriseres som en længere artikel i en avis eller et tidsskrift, ofte skrevet af en person, som ikke selv er ansat på avisen, hvor den bliver trykt. Kronikken er et partsindlæg, dvs. at skribenten giver udtryk for sit eget billede af og holdninger til, hvordan verden ser ud. Kronikken er som regel skrevet over et emne, som er aktuelt og oppe i tiden... Køb adgang for at læse mere

Dysfunktionelle proletarer og Rasende god underholdning - Opgavehjælp

[6]
Bedømmelser
  • 18-03-2013
    Givet af HHX-elev på 3. år
    Velskrevet vejledning. Efter lader ingen spørgsmål. Alt er godt forklaret og meget inspirerende.
  • 06-04-2015
    God til inspiration, men synes den forsøgte at vise meget på få sider.
  • 02-05-2013
    Givet af HHX-elev på 3. år
    Et meget godt oversigt over opgaven!!!
  • 20-04-2013
    Givet af 3.g'er på STX
    Udemærket notater til opgaven. God inspiration.

Materialer relateret til Dysfunktionelle proletarer og Rasende god underholdning - Opgavehjælp.