SRP om Alzheimers demens og probiotika i Biologi og Matematik

Med dette SRP om Alzheimers kan du blandt andet blive klogere på sygdommens udvikling og mulige årsager. I den matematiske del af opgaven arbejdes der med normalfordelingen, stokastiske variable, fordelingsfunktionen og t-test.

SRP'et er skrevet i 2019.

Opgaveformulering

Gør rede for Alzheimers, idet du blandt andet kommer ind på sygdommens udvikling og mulige årsager til at den opstår.
Redegør for normalfordelte data, estimat af middelværdi og spredning, samt uparret og parret t-test.
Undersøg hvordan man i artiklen ”Effect of Probiotic Supplementation on Cognitive Function and Metabolic Status in Alzheimer’s Disease: A Randomized, Double-Blind and Controlled Trial” kan påvise en signifikant effekt af at give probiotika til patienter med Alzheimers. Herunder skal du forklare og så vidt muligt udføre relevante test.
Diskuter fremtidig behandling af Alzheimers, herunder perspektiverne i probiotika som en mulig behandlingsform.

Studienets kommentar

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

Indledning 3
1. Sygdommens udvikling og mulige årsager 3
1.1 Alzheimers sygdom 3
1.2 Amyloid-beta 4
1.3 Tau-tangles 5
1.4 Hjernens forandringer 6
1.5 Gener 7
1.6 Alder og inflammation 8
1.7 Risikofaktorer og forebyggelse 10
2. Normalfordelt data og t-test 11
2.1 Frekvensfunktionen og middelværdi 11
2.2 Spredning og fordelingsfunktion 13
2.3 T-test 14
2.3 Parret 16
2.4 Uparret 16
3. Undersøgelse af effekten af probiotika til patienter med Alzheimers 17
3.1 Alder 17
3.2 MMSE-test 19
3.3 Biomarkør Nitrogenoxid 20
4. Fremtidig behandlingsform 21
4.1 Probiotika 21
4.2 Hvornår i sygdomsforløbet bør Alzheimers behandles? 23
4.3 Fremtidig behandling med mikroglia 24
Konklusion 25
Litteraturliste 26
Bilag 32

Uddrag

Indledning
Når leveren svigter, kalder vi det leversvigt, når nyrerne svigter, kalder vi det nyresvigt, men når hjernen svigter, kalder vi det for demens, som betyder at være ”væk fra sindet”. Et hjernesvigt er dog, hvad det er, og her er Alzheimers med 50.000 ramte danskere den mest hyppige af slagsen. Selvom det nu er over 100 år siden, at Alois Alzheimer beskrev sygdommen, er dens udvikling og de mulige årsager til, at den opstår, dog stadig en gåde, som man prøver at løse med henblik på at finde en behandling. Efter den nylige opmærksomhed på tarmfloraens indflydelse på neurodegenerative sygdomme har man derfor undersøgt, om probiotika giver en signifikant ændring i patienternes kognitive tilstand og har fået interessante resultater. Spørgsmålet er, om denne viden kan bruges til behandling af Alzheimers, eller hvad fremtiden bringer
af muligheder.

1. Sygdommens udvikling og mulige årsager
1.1 Alzheimers sygdom
Alzheimers sygdom er den mest hyppige af de 200 forskellige demenssygdomme, og udgør 62% af alle demenstilfælde. Udviklingen af symptomerne kan variere meget lige fra et par år til 20 år, men har en gennemsnitlig varighed på omkring 8-10 år, før dele af hjernen, der styrer åndedræt og puls, rammes og medfører døden. Et af de karakteristiske symptomer er kognitiv svækkelse, der ofte vil komme til udtryk i en svækket episodisk og semantiske hukommelse, hvilket skyldes sygdommens virke i hippocampus. Man kan her have svært ved at huske aftaler, nylige begivenheder eller basale ting som navneord og personnavne.
Det ses også ofte, at patienten kan få en depression, adfærdsforstyrrelser eller opleve personlighedsændringer. Senere i forløbet kan man også opleve, at andre kognitive funktioner svækkes i takt med at frontallappen rammes. Det er blandt andet dømmekraft, koncentration eller sproglige færdigheder, der kan gå så vidt som til afasi, hvor den syge ikke kan forstå/og eller udtrykke tale. Om patienten selv oplever den kognitive svækkelse, kan variere, og det kan derfor ofte ske, at patienten mangler sygdomserkendelse... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind