SRP om Det Gyldne Snit og Renæssancen i Historie og Matematik

  • STX 3.g
  • SRP (Historie A, Matematik A)
  • 10
  • 37
  • 9397
  • PDF

SRP om Det Gyldne Snit og Renæssancen i Historie og Matematik

SRP-opgaven omhandler i historiefaget renæssance-perioden med en redegørelse for den traditionelle opfattelse af denne, samt renæssancehumanisternes ideer og tanker - Desuden sammenholdes Michael Nordbergs bog 'Renæssancens virkelighed' med den traditionelle opfattelse af renæssance-perioden.

I Matematik-delen gives der en redegørelse for det gyldne snit, samt en gennemgang af beviset for det gyldne snits tilstedeværelse i pentagrammet og mere.

Der indgår desuden kildekritiske behandlinger af 2 verdensberømte malerier fra perioden, hvor det gyldne snit er fundet: Den sidste nadver af Leonardo da Vinci og Adams skabelse af Michelangelo.

Opgaven er skrevet i Historie A og Matematik A.

Studienets kommentar

Bemærk: Da dette SRP er skrevet, da SRP stadig var en ny opgavetype, er der ikke analyseret kilder i historie. Det forventer man i SRP'er idag. Du kan stadig bruge opgaven som inspiration til emne og indhold, men husk at din opgave skal indeholde en analyse af konkret kildemateriale for at få en god karakter.
Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

Abstract 2
Indledning: 3
Det gyldne snit 5
Definition af det gyldne snit 6
Tallet Φ 7
Pentagrammet 9
Fibonaccital 11
Fibonaccifølgens forekomster i naturen 12
Fra middelalder til renæssance 13
Humanisme 14
Det guddommelige menneske 15
Renæssancens kunst 17
Afsluttende om renæssancen 20
Leonardo da Vinci: Den sidste nadver. 22
Michelangelo: Adams skabelse 24
Michael Nordberg: Renæssancens virkelighed 26
Konklusion 28
Litteraturliste 30
Bilag 1 32
Bilag 2 33
Bilag 3 34
Bilag 4 35

Uddrag

"Indledning:

Opgaven er af praktiske grunde opdelt i en matematisk del efterfulgt af en historisk del.
I den matematiske del er der fokuseret på det gyldne snit, som bl.a. spiller en stor rolle inden for renæssancens malerkunst og arkitektur, hvor den benævnes som 'den guddommelige brøk'. De tre størrelser i det gyldne snit, a, b og a+b sidestilles af nogle kunstnere med treenigheden.
Der følger først en redegørelse for, hvad der normalt forstås ved det gyldne snit efterfulgt af dennes definition.

I forbindelse med det gyldne snit bevises værdien af tallet phi, Φ, som spiller en stor rolle, idet dette tal viser sig at besidde nogle harmoniske egenskaber, for hvad der synes 'smukt'. Derefter følger beviset for det gyldne snits optræden i pentagrammet, som grundet de mange gyldne snit i denne figur er et symbol på Gud. Derpå introduceres fibonaccifølgen og dennes sammenhæng med det gyldne snit.

Det gyldne snits sammenhæng med Fibonaccifølgen viser sig at være ret fascinerende, idet der findes eksempler på dette i naturen, hvilket også vil blive belyst i opgaven.

Der vil i den historiske del blive fokuseret på den italienske renæssance, herunder hovedsagligt renæssancen i Firenze og Norditalien. Tidsmæssigt vil der blive fokuseret på årene fra 1300 og fremefter. Hvordan Italiens fremtid efter renæssancen formede sig, vil ikke blive beskrevet. Det samme gælder for den nordeuropæiske renæssance, som først udspillede sig, da den norditalienske renæssance næsten var slut.
Renæssancen er en historisk periode, som genfødte den græske og romerske antik, hvor de gamle værdier og holdninger igen kommer op til overfladen.

Dette medførte bl.a., at de to begreber, individualitet og selvstændighed, spillede en meget central rolle inden for renæssancens humanisme. Renæssancens idealmenneske var et selvstændigt individ, der var talentfuld på mange områder og var i besiddelse af en bred dannelse. Renæssancemennesket dyrkede individet og satte dette i centrum. Der kan ligefrem tales om en så stærk dyrkelse af individet, at nogle af renæssancegenierne formåede at ophøje sig selv til guddommelige højder.

Renæssancen medførte også nogle vigtige begreber inden for kunsten såsom centralperspektivet og forsvindingspunktet. Denne opfindelse af perspektivet i perioden benyttes stadig den dag i dag og har præget kunsten lige siden.

Det nye natursyn, der opstod i renæssancen, har også stadig sine spor i det 20. århundrede. Når børn er kede af, at deres tegning ikke ligner originalen skyldes det, at man i renæssancen ønskede at gengive motivet så nøjagtigt så muligt.

Den historiske del er opbygget således, at der først følger en redegørelse for overgangen fra middelaldersamfund til renæssancesamfund, hvorefter der følger en redegørelse for renæssancens humanisme og det guddommelige menneske. Herefter vil der blive redegjort for renæssancens kunstsyn med fokus på det gyldne snit og de rigtige proportioner.

Med kunst menes både malerkunst og arkitektur. Det gyldne snit vil i bearbejdningen af de to kilder, indeholde de matematiske elementer, som er beskrevet i den matematiske del. De to selvvalgte kilder er 'Adams skabelse' af Michelangelo og 'Den sidste nadver' af Leonardo da Vinci. Dernæst analyseres og vurderes Michael Nordbergs synspunkter på individet i renæssancen i forhold til den traditionelle opfattelse beskrevet i opgaven. Ifølge ham var renæssancen meget mere middelalderlig, end så mange andre beskriver den.

Sluttelig opsamles både den matematiske og historiske del i en konklusion."... Køb adgang for at læse mere

SRP om Det Gyldne Snit og Renæssancen i Historie og Matematik

[17]
Bedømmelser
  • 11-12-2010
    Opgaven er rigtig god, bestemt.. Men den indeholder ikke nogen kildeangivelser i selve opgaven, kun til sidst i kildelisten.
  • 24-01-2011
    Givet af 3.g'er på STX
    God inspirationskilde til litteraturliste, og hvordan opgaven nogenlunde skal se ud.
  • 27-03-2015
    Megt godt......................................................
  • 09-11-2014
    God inspiration til SRP :-)