Oehlenschläger, Grundtvig og Aarestrups kærlighedsopfattelse

Uddrag

Indledning
Jeg vil i følgende opgave tage udgangspunkt i romantikkens udvikling fra 1800-1870.
Jeg vil basere min opgave på tre værker, hvis samtid tilhører hver sin underperiode i romantikken.
Værkerne vil være ”Morgen-vandring” af Adam Oehlenschläger fra 1805, ”Langt højere bjerge” af N.F.S. Grundtvig fra 1820 og ”Angst” af Emil Aarestrup fra 1838. Jeg har valgt disse værker, fordi jeg mener, at de giver et klart billede af den moral, som prægede deres samtid, samtidig med at forfatterne er blandt de mest centrale i romantikken. Jeg vil ud fra de tre værker undersøge, hvordan kærlighedsopfattelsen ændrer sig gennem romantikken, samt hvad formålet med de tre værker har været i deres samtid.
Jeg bygger min opgave på de taksonomiske niveauer, hvor jeg først redegøre for romantikkens udvikling, dernæst analysere mine tre værker og afrunder med en sammenligning og til sidst perspektiverer til værkernes samtid, samt konkluderer.
Mit mål er, at jeg ud fra opgaven vil kunne give et billede af udviklingen i romantikken, samt hvordan denne udvikling kom til udtryk hos forfatterne.

...

”Angst” af Emil Aarestrup 1838
Digtet ”Angst”, som er skrevet af Emil Aarestrup i 1838 tilhører romantismen. Digtet bygger på kærlighed mellem to mennesker, herunder erotik og angsten for at miste denne følelse.

Digtets ydre komposition består af 2 strofer med 4 vers i hver strofe og har en bunden form. Digtet kan både ses som værende episk og lyrisk, da det på realplan er fortællende, men på billedplan beskriver en følelse.
I 1. strofe beskrives en længsel efter kærlighed og erotik, hvor der i 2. strofe beskrives en angst for, når dette ophører. Derved sker der et stemningsskift mellem de to strofer, hvilket indikere en splittelse i det lyriske jegs sindstilstand.
I digtet fremstår der billedsprog i form af sammenligninger mellem det lyriske jegs følelse og naturen som i ”Som Bærrerne paa Hækken” (strofe 2) og ”Som Boblerne i Bækken” (strofe 2).
Der er også benyttet særlige kendetegn ved kvinden, som ”runde Arme”, ”Hjerte”, ”Blod og Varme” (strofe 1), som sammen med det, at digtet er skrevet henvendt til en anden, fortæller, at digtet omhandler kærlighed mellem det lyriske jeg og en kvinde... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind