Delopgave A: Økonomisk genopretning (uden netadgang) | Samfundsfag A

  • STX 3.g
  • Samfundsfag A
  • 10
  • 5
  • 2493
  • PDF

Eksempelbesvarelse: Delopgave A: Økonomisk genopretning (uden netadgang) | Samfundsfag A

Denne delopgave er fra eksamenssættet "Genopretning", der blev stillet i Samfundsfag A på STX i maj 2011. Eksamen var uden netadgang. Delopgaven hed "Delopgave A: Økonomisk genopretning".

Opgaveformuleringen lød:

2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag A1 kan udledes om udviklingen i dansk økonomi.

3. Diskutér, i hvor høj grad det er muligt at fremme den økonomiske vækst i Danmark. Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag A2.

Uddrag

Følgende besvarelse vil undersøge, hvad der af materialet i bilag A1 kan udledes om udviklingen i dansk økonomi. Først vil jeg belyse den danske realvækst i BNP (figur 1), hvorefter jeg vil sammenligne realvæksten med ledigheden (figur 2), derefter vil jeg se nærmere på opsparingskvoten (figur 3), dernæst sammenligner jeg realvæksten i Danmark med realvæksten for Danmarks handelspartnere (tabel 1) og afslutningsvis undersøger jeg udviklingen i arbejdstid (figur 4) og produktivitetsvækst (figur 5). Der afsluttes med en opsummerende konklusion.
Figur 1 viser den årlige realvækst i BNP i Danmark for perioden 2000-2011. Figuren viser, at den gennemsnitlige årlige vækst i BNP i Danmark for perioden 1980-2009 var på ca. 1,8%. I figur 1 kan man se, at Danmark i perioden 2000-2011 er præget af ret markante konjunktursvingninger – den økonomiske udvikling er meget svingende. I 2000 er væksten næsten på 4 %, hvilket betyder, at der er højkonjunktur i Danmark, eftersom BNP-væksten er over 2 %. Men i de efterfølgende år (2001, 2002, 2003) rammer Danmark en lille lavkonjunktur, hvor BNP-væksten ligger en del under gennemsnittet for perioden 1980-2009. Fra 2004 er væksten dog igen over 2% og dermed også højere end gennemsnittet for 1980-2009. Men i 2008 rammer finanskrisen Danmark og i 2008-2009 er BNP-væksten negativ. I 2009 er der en negativ vækst på næsten 5%. Prognoser for 2010-2011 viser, at Danmark kommer ud af krisen. Dog er væksten i de to år stadig under gennemsnittet for perioden 1980-2009. Figur 1 viser overordnet, at den danske økonomi i 2000-2011 har været præget af ret store konjunktursvingninger. Der har været to højkonjunkturer, men også to lavkonjunkturer, hvoraf den ene var finanskrisen i 2007-2009, som blev udløst af alvorlige problemer i den amerikanske finansielle sektor og sendte chokbølger gennem verdens økonomier. Krisen bredte sig dels på grund af størrelsen på USA's økonomi og dels på grund af den stigende afhængighed mellem landene som følge af globaliseringen...

---

Denne besvarelse vil diskutere, i hvor høj grad det er muligt at fremme den økonomiske vækst i Danmark. Diskussionen vil tage udgangspunkt i bilag A2. Afsluttende vil der være en konklusion, hvor de centrale argumenter fra diskussionen vil blive opsummeret.
I bilag A2 præsenteres Socialdemokratiet og SF politiske udspil ”Fair Løsning” kort. Det er de to partiers bud på, hvordan vi i Danmark kan komme ud af krisen og fremme økonomisk vækst. Her argumenteres der for, at danskerne skal arbejde 12 minutter mere, flere skal uddanne sig, og de studerende skal blive hurtigere færdige. Desuden vil partierne øge de offentlige investeringer i 2011 for at få gang i økonomien. Disse tiltag vil fremme økonomisk vækst og bære Danmark ud af krisen.
Socialdemokratiet og SF er altså af den holdning, at man kan fremme økonomisk vækst og kickstarte økonomien med politiske tiltag. Det er et udtryk for en keynesiansk tilgang. Keynes' teori om ekspansiv og kontraktiv finanspolitik bygger på ideen om, at staten i høj grad kan være med til at påvirke økonomien og de økonomiske konjunkturer i et land ved at manipulere med de offentlige indtægter og udgifter. Det gælder om for staten at time sine politikker alt efter, hvilken økonomisk situation et land befinder sig i. I lavkonjunkturer bør staten føre ekspansiv finanspolitik for at kickstarte økonomien og skabe vækst... Køb adgang for at læse mere

Delopgave A: Økonomisk genopretning (uden netadgang) | Samfundsfag A

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.